Ulstrup først i Favrskov Kommune

Som den første by i Favrskov kommune, har  Ulstrup nu en elektronisk informationsstander. Der er indgået aftale mellem Favrskov Kommune om, at de opstiller den  – og er formelle ejere – og Ulstrup Lokalråd er ansvarlig for driften. Infostanderen er placeret på torvet ved Ostebutikken. Idet man bedst ser vinkelret på skærmen er den vinklet ca. 45 grader mod trafikken, som kommer fra åen og kører sydpå ad Ulstrup hovedgade. Infostanderen er et forsøg på at kunne orientere borgerne om væsentlig forhold af interesse. DSC_7542

Hvad kan den bruges til?
Den er tænkt som middel til generel information af borgerne. Det kan være meddelelser fra kommunen, fra foreninger om arrangementer eller fra virksomheder som kan anvende den til reklamespots. F.eks. vil Favrskov Forsyning, som jo har gravearbejde i de kommende år her i Ulstrup, have mulighed for at orientere om status eller særlige forhold, som er vigtige for borgerne at være opmærksomme på.

Det er Ulstrup Lokalråd, som ifølge aftale med Favrskov Kommune, der administrerer standeren. Det vil sige at information skal overholde kommunens regelsæt for reklamer i det offentlige rum.

Idet driften koster penge – til strøm , software og lign. ,bliver Ulstrup Lokalråd i forsøgsperioden på foreløbig 2 år,nødt til at arbejde med en vis grad af brugerbetaling f.eks. i forbindelse med reklamespots. Ulstrup Lokalråd vil være behjælpelig for de, som måtte ønske at udnytte mulighederne som den elektroniske infostander giver.

Kontakt evt. Søren Dalby, 2068 7060, for nærmere information om mulighederne.