Portal for Ulstrup og omegn

Velkommen til den nye portal.

Det har været et ønske fra Ulstrup Lokalråd at få tættere kontakt til borgerne. Der har været arbejdet med ideer til et flot layout, men anvendelse af et sådant, vurderedes at kræve et mere avanceret hjemmesidekoncept. Det koster penge at etablere og holde i drift. Så da der ikke er væsentlige økonomiske midler endnu, er den aktuelle hjemmeside baseret på helt privat og frivillig indsats. Endvidere er det et ønske, at der ikke kræves særlig programmeringsindsigt i tilfælde at et administratorskifte. Så hellere komme i gang med et mindre avanceret system eller afvente økonomi til etablering og drift.

Vi vil i den kommende periode vurdere, hvorledes hjemmesiden kan forbedres og vi modtager meget gerne kommentarer og forslag til indhold, som borgerne måtte finde væsentlige at få med.

Vi er klar over at flere bysamfund omkring Ulstrup har deres egen hjemmeside, og det er fint. Men hvis vi kan støtte også borgere i den nærmeste omegn, gør vi det gerne ved at være åbne for at også de skal føle sig velkommen på siden. Som små bysamfund har vi alle udfordringer i forhold til de større byer, og kan vi løfte i flok, så står vi alle stærkere. Favrskov Kommune har budgetsat væstentlige midler til projekter omkring Ulstrup som vil komme en bred kreds af borgere til gode.

Et væsentligt ønske har været at have mulighed for at se, hvad der rører sig i Ulstrup og omegn. Derfor vil vi forsøge at få etableret en kalender som alle foreninger o.lign. kan benytte. Derved skulle det være muligt at man bedre kan koordinere og informere om kommende arrangementer.

Vi håber at hjemmesiden vil blive godt modtaget og modtager gerne forslag til forbedringer.
Hvis der er nogen, som kunne tænke sig at medvirke i driften eller/og i en redaktionskommite kontakt venligst nedenstående.

På Ulstrup Lokalråds vegne.

Søren Dalby, form. og administrator.
20687060  – s.dalby@privat.dk