Mænds Mødested i Ulstrup

Fra onsdag 8. august 2018 er der hver uge Mænds Mødested i Favrskov. Mødestedet er Skolevej 1A, Ulstrup og foregår kl. 18-20.

Et Mænds Mødested er et fællesskab, hvor alle mænd, uanset alder, baggrund eller evner kan mødes om meningsfulde aktiviteter og en snak over en kop kaffe. Hvilke aktiviteter og hvordan de er organiseret er bestemt af de mænd, der kommer. Derfor vil Mænds Mødesteders aktiviteter forme sig og ændres efter de mænd, der bruger stederne, og du vil som nyt medlem i et Mænds Mødested, derfor også få medindflydelse på, hvilke aktiviteter der kan være. Der er Mænds Mødesteder hver onsdag, bortset fra helligdage.

Tilmelding er ikke nødvendig – bare tag din far, søn, kammerat eller nabo med.

Hvis du vil vide mere om fællesskabet, kan du kontakte Erik Mikkelsen på 89 64 21 29 eller ermi@favrskov.dk

Et Mænds Mødested er en selvstændig enhed, der samtidig er en del af et nationalt og internationalt netværk af mandefællesskaber. Konceptet Mænds Mødesteder er i Danmark udviklet og igangsat af Forum for Mænds Sundhed, der er et partnerskab, som arbejder for at skabe lighed i sundhed med fokus på mænds sundhed.