Indsamling på vegne af Ulstrup Lokalråd

I løbet af weekenden lørdag den 29. marts 2014 og søndag den 30. marts 2014 vil frivillige, på vegne af Ulstrup Lokalråd, indsamle penge hos jer, byens borgere.

Der er i løbet af ugen blevet uddelt foldere med information om Ulstrup Lokalråds bestyrelse og nogle af de nuværende og kommende projekter, som Ulstrup Lokalråd står bag og støtter.

Du kan blive meget klogere ved at surfe rundt på denne hjemmeside, besøge Facebook-siden for Ulstrup by, eller følge med på denne nye informationsstander på byens torv.

Tag godt imod os, og støt op om et aktivt og attraktivt lokalsamfund, hvor vi sammen kan få selv større projekter søsat og gennemført.